mandag den 27. februar 2012

Det gode liv

                 Det gode liv


Det sker tit, når jeg snakker med folk, at vi kommer lidt ind på hinanden. Det kan både være på det gode, og det dårlige. Jeg kan godt lide på mange måder, at sætte livet i perspektiv og kigge samlet på livet. Jeg spørger dem tit spørgsmålet: ”Hvordan har dit liv været!” og det slog mig pludselig, at folk plejer at svare enten: ”Mit liv har været okay.” eller: ”ikke godt!” Kan man tillade sig det? Folk glemmer at fokusere på det gode i livet. Det fantastiske i livet. Når folk så spørger mig om det samme spørgsmål, svarer jeg altid: ”Jeg har haft et fantastisk liv!” Jeg siger det ikke for at gøre opmærksom på, at jeg bare altid har det godt. Tværtimod. Folk svarer tit: ”er der aldrig sket noget dårligt?” Og selvfølgelig er der det. Betyder det, at jeg ikke har det godt?
    Livet er en gave. Hvorfor spilde det på at gå rundt og føle sig nede, når man godt ved inderst inde, at man har det godt. Vi kommer alle til at opleve sorg, kærestesorger, savn osv. Men det skal bare tages med som noget af det fantastiske i livet. Sorg er en fantastisk ting. Det føles ikke sådan. Men det er det. Sorg er bare et tegn på, at man har elsket. Spørg dig selv. Er det en dårlig ting at have elsket nogen? Har man kendt nogle i fx 14 år, og personen går bort. Ja det sidder i en, men er det ikke det værd at gå i gennem den sorg, når man har kendt personen i 14 år? Jeg siger ikke, at du skal gå og være glad hele tiden. Vi alle ved, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg siger bare, aldrig sig livet ikke er godt, på baggrund af den sorg, man må gå igennem, for at have elsket. På samme måde gælder det kærestesorger, savn osv.
     Her er min opfodring til dig. Prøv engang at kig på dit liv. Er det ikke fantastisk? Undskyld jeg siger det, men jo! Dit liv er fantastisk lige meget, om du vil indse det eller ej. Jeg gik en tur i dag. Det gjorde mig glad. Jeg så en film i dag. Det gjorde mig glad. Jeg var sammen med mine venner i dag. Det gjorde mig glad. Jeg havde min familie i dag. Det gjorde mig glad. Jeg elskede mine venner og min familie i dag. Det gjorde mig glad. Jeg blev elsket af min familie og mine venner i dag. Det gjorde mig glad. Jeg var stresset i dag. Det gjorde mig ked af det. So what? Set i perspektiv har jeg haft en fantastisk dag. Set i bakspejlet, har jeg haft et fantastisk liv. Det har du også. Nyd det gode du har. Prøv at se det gode liv. Så indser du dit fantastiske liv.

Love the life you live. Live the life you love.
- Bob Marley

2 kommentarer:

  1. det er et fantastisk blogindlæg:D

    SvarSlet
  2. Godt skrevet Bager :D
    Du skriver virkelig godt!
    Du er inde på rigtig mange gode ting, og især ordsproget til sidst, er nice :)

    SvarSlet